Den NeuroAffektive Relations Model - NARM

Jeg, der gennem mange år har fulgt Larry Heller på workshops både i Danmark og i udlandet, finder at tiden er moden til at introducere hans banebrydende arbejde med det han nu kalder ”Den NeuroAffektive Relations Model” – NARM

Med NARM får man en metode til hurtigt at kunne spotte, hvilke gentagemønstre vores klienter gang på gang støder ind i, samtidig med at man effektivt bliver i stand til at hjælpe klienterne til at kunne dis identificere sig fra mønstrene.

Betydningen af selvregulering er blevet en vigtig del af psykologisk tænkning. NARM metoden integrerer regulering af nervesystemet med den relationelle forståelse. Larry Heller beskriver selv sin metode som ”en trebenet skammel”, hvor det ene ben er ”somatisk mindfulness” (regulering af NS), det andet den psykodynamiske proces (det relationelle) og det tredje anvendelsen af NARM.

Metoden er ressource-orienteret, ikke-regressiv og vægten lægges på at hjælpe klienterne med at etablere forbindelse til de dele af ”selvet”, der opleves organiserede, sammenhængende og funktionelle. Herfra er det muligt at bringe opmærksomheden til de mere disorganiserede, dysfunktionelle dele uden at klienten regredierer og uden at det bliver den primære fokus for terapien.

Kerneprincipperne for NARM er:

• Fokus på den funktionelle enhed af den biologiske og psykiske udvikling. NARM er grundlæggende en udviklingsmodel.
• Integration af nervesystemets regulering og den relationelle orientering.
• Brug af udviklingsmæssig forståelse, ressourceorientering og somatisk mindfulness til forankring af selvregulering.
• Klinisk arbejdes med forbindelsen mellem psykologiske spørgsmål og kroppen ved at understøtte adgangen til kroppens selvregulerende kapacitet.
• Nænsom afdækning af de dybe identifikationer og mod-identifikationer, som vi tager for at være vores identitet.

I NARM tilgangen arbejder vi med udviklings traumer ved at bevæge os både på det fysiske og psykiske niveau, samtidigt er der fokus på samspillet mellem identitet og kapaciteten til at forbinde sig med andre.

NARM anvender fire primære organiserende principper:

• Støtte til at man kan opleve sig ”forbundet” (connection) og integration på det fysiske og psykiske plan.
• Udforskning af identitet.
• Arbejde i nutiden.
• Regulering af nervesystemet.

Fem organiserende udviklings temaer

I NARM opereres med fem udviklingsmæssige livstemaer. Man kunne kalde dem universelle eller arketypiske temaer, som alle mennesker bliver præget og udfordret af gennem deres udvikling. Til hvert af udviklingstemaerne hører centrale ressourcer, der er afgørende for evnen til selvregulering, og vores evne til at være autentisk til stede i nuet.

• Kontakt
  Vi hører til i verden. Vi er i kontakt med vores krop og følelser, og vi er i stand til at have konsistente relationer. Vi oplever os forbundne med os selv og andre.
• Afstemning
  Vi er i kontakt med vores behov, og vi er i stand til at række ud efter at få dem opfyldt. Vi tager del i livets overflod og kan tage imod det, som vi har brug for.
• Tillid
  Vi har en iboende tillid til os selv og til andre. Vi føler os trygge nok til at tillade en sund indbyrdes afhængighed i en kærlig relation.
• Autonomi
  Vi er i stand til at sige nej og sætte grænser for andre. Vi udtrykker os frit uden skyld eller frygt.
• Kærlighed-seksualitet
  Vores hjerte er åbent, og vi er i stand til at integrere et kærligt forhold med en vital seksualitet.

I det omfang, at disse fem grundlæggende behov er opfyldt, oplever vi os i balance. Vi føler os trygge og tillidsfulde i vores omgivelser. Vi oplever et ”flow”, der gør det let at være i kontakt med os selv og andre. Vi mærker en følelse af kropslig regulering og ekspansion.

I det omfang, at disse basale behov ikke er opfyldt, udvikler vi forskellige overlevelse stilarter, som har til formål at opnå kontrol og forsøge at håndtere dis reguleringen.

NARM – et fundamentalt skift i psykoterapeutisk tænkning.

Terapi på et psykodynamisk grundlag har mest været orienteret mod at identificere patologi og fokusere på problemer. I NARM lægges vægt på at arbejde med styrkeområder såvel som med symptomer. Man orienterer sig mod ressourcer, både interne og eksterne, for at støtte udviklingen af en øget kapacitet til selvregulering.

Grundlæggende kan de fleste psykologiske og mange fysiologiske problemer spores tilbage til en forstyrrelse i en eller flere af de fem organiserende udviklings temaer. De problematiske symptomer relaterer sig til en særlig ”overlevelse stil”.

I første omgang repræsenterede disse måder at overleve i verden på ”succes”, ikke patologi. Men da hjernen bruger fortiden til at forudsige fremtiden, skaber disse overlevelses mønstre, som er fixeret i nervesystemet, en tilpasset, men falsk identitet. Overlevelsesstilen passer til fortiden; men den forvrænger de nuværende erfaringer og skaber symptomer. Disse overlevelses mønstre har overlevet deres anvendelighed, og de kommer til at frakoble os fra vores autentiske selv og fra andre.

I NARM er fokus mindre på, hvorfor personer er som de er. I stedet orienterer vi os efter, hvordan deres overlevelses stil fordrejer, hvad de oplever i nuet. Det kan være nyttigt at forstå, hvordan mønstrene blev grundlagt, men kun i den grad nuværende erfaringer påvirkes af den specielle overlevelses stil, som opleves fixeret i personens nervesystem.

Hver terapeutisk tradition har en implicit metaproces. Gennem metaprocessen lærer klienterne at være opmærksomme på visse dele af deres erfaringer og til at ignorere andre. Når behandlingen fokuserer på mangel, smerte og dysfunktion, bliver klienterne dygtige til at orientere sig mod vanskelighederne. Men fokus på den problematiske fortid understøtter ikke selvregulering godt nok og det hjælper heller ikke i tilstrækkelig grad til at reducere dysfunktionen.

Metaprocessen for NARM metoden er ”opmærksom bevidsthed om sig selv i nuet”. Klienten bliver inviteret ind i en grundlæggende proces, hvor de mønstre, der forhindrer klienten i at være autentisk til stede, bliver undersøgt. Udforskningen af de repeterende mønstre foregår på alle niveauer: kognitivt, emotionelt, sansemæssigt og fysiologisk. NARM metaprocessen involverer to aspekter af mindfulness:

• Somatisk mindfulness
• Åben opmærksomhed overfor, hvordan den adaptive overlevelsesstil udfolder sig her og nu.

Man anvender således en dobbelt bevidsthed, der er forankret i nuet. Herved understøttes klientens opmærksomhed på kognitive, emotionelle og fysiologiske mønstre, der begyndte i fortiden, men uden at man falder i den fælde, hvor fortiden bliver vigtigere end det nuværende. Gradvis styrkes klientens forbindelse med sig selv i nuet, selvansvarligheden vokser og klienten føler sig mindre som ”offer for sin barndom”.

Brug af ressource-orienterede teknikker, der arbejder med subtile skift i nervesystemet øger effektiviteten af terapien betydeligt. De forprogrammerede tendenser i hjernen må nødvendigvis rokkes og hertil er arbejdet med nervesystemet grundlæggende. Det er forbindelse til vores krop og til andre mennesker, der bringer heling og balance. Teknikker der bedrer forbindelsen til selv og andre understøtter effektivt reguleringen af nervesystemet.

I NARM anvendes både ”top-down” og ”bottom-up-strategier”. Top-down tilgangen har erkendelser og følelser som det primære fokus. Bottom-up fokuserer på kroppen, den oplevede fornemmelse og de instinktive reaktioner, som er medieret gennem hjernestammen mod højere niveauer af hjernens organisation. Brugen af disse strategier udvider i høj grad de terapeutiske muligheder.

”I os alle er der en spontan bevægelse hen imod at føle sig forbundet med nogen og imod sundhed. Ligegyldigt hvor tilbagetrukne og isolerede vi er blevet, eller hvor alvorlig traumer vi har oplevet, vil der i hver af os, ”som en plante spontant bevæger sig mod solen”, være en impuls, der går mod oplevelsen af at kunne være i kontakt med os selv og med andre. Denne impuls er ”brændstof” for den NeuroAffective Relationel Model”. (frit oversat fra www.drlaurenceheller.com)

Tove Mejdahl

Reference: L. Heller, A. LaPiere: "Healing Developmental Trauma", 2012